Termografi afslører hvorfor du fryser

Føler du at det trækker på bestemte steder i huset? Hvorfor blive ved med at irritere dig over det (og sandsynligvis også bruge flere penge end nødvendigt på opvarmning), når du kan få synliggjort om huset skal efterisoleres. Med en termografi får du vished om huset virkelig trænger til efterisolering.

Hvad er termografi for noget?

Termografi er vel bedst at sammenligne med et røntgenbillede af huset. Det termografiske billede, vil vise hvor der er tab af varme i huset. Forskellige farver indikerer varme og kolde steder på mure og tag. Det termografiske billede vil være et godt skridt på vejen til at få klarlagt, om huset bør efterisoleres. Det er absolut den enkleste måde at få afsløret kuldebroer, manglende isolering eller utætheder i huset. Det er dog ikke noget man selv skal kaste sig ud i, hvorfor vi klart fraråder at leje termografikamera.

 

Hvordan fungerer et termografikamera.

Kamera er temperaturfølsomt og fungerer ved hjælp af infrarødt lys. Som nævnt så vil kolde og varme områder defineres ud fra en farveskala. Varme områder vises med røde og gule nuancer, mens kolde steder vises med blå og grønne farver.

 

Termogrammer, som billederne også kaldes, vil ned i meget små detaljer kunne afsløre forhold der har betydning for boligens tæthed. Det er i sidste ende disse ting der afgør, om du har et højt varmetab eller varmespild. Det kan man ikke se med det blotte øje, så den termografiske undersøgelse vil være det første skridt til, at kunne vurdere om der skal efterisoleres.

 

Gør det ikke selv – brug fagfolk

Du kan nemt finde firmaer, som tilbyder termografiske undersøgelser. Disse virksomheder vil typisk også beskæftige sig med isolering. Med en søgning på nettet, vil du hurtigt have et udvalg af virksomheder der kan foretage termografering. Fordelen ved at bruge en fagmand er, at han stor erfaring med at evaluere termografier og udpege problematiske områder.